Thyregod Spejderne

Thyregod Spejderne

Sammen rykker vi grænser

Plat og krone hejk

9. september 2015 · Nyheder, Senior nyt · Skrevet af lassethy

 

 

Plat og krone hejk

I den sidste weekend i August var seniorspejderne taget nordpå, for at udfordre benene på en vandretur.

DSC08505 DSC08507

Vi startede ved Hampen sø, hvor vi fik udleveret et kort, og skulle derefter gå cirka 7 km for at komme til vores første overnatningssted. Det var vores leder som havde planlagt denne rute, og vi endte med at skulle sove på Vrads station ved veteranbanen mellem Vrads og Bryrup. Dagen efter gik vi langs den gamle veteranbane ind til Bryrup, hvor vi havde mulighed for at købe lidt mundgodt inden turen gik videre.

platogkrone Platogkrone1

 

Da vi havde gået cirka 7 km, kom vi frem til det sted hvor vi skulle spise middagsmad. Herfra vidste vi ikke hvor turen ville gå hen, vi havde kun en mønt, som bestemte hvor vi skulle gå hen. Det betød at vi ved hvert kryds eller lignende skulle slå plat eller krone, om hvilken vej vi skulle fortsætte. På denne måde fortsatte vi så turen indtil vi nåede et hus, hvor vi kunne få lov til at overnatte i baghaven. Her lavede vi så aftensmad, og som dessert: chokoladefondue!

Turen var hyggelig, og vi fik udfordret vores ben og hofter. Samtidig er det en lidt speciel oplevelse at gå hejk, uden egentlig at vide hvor man ender, og hvor man kan sove. Det var bestemt noget der gjorde turen helt speciel og anderledes udfordrende. Det kan klart anbefales til dem der lyster!

-Lasse, Senior

Tags: , , , , , , ,