Thyregod Spejderne

Thyregod Spejderne

Sammen rykker vi grænser

Husk at kigge på vores spejderhus næste gang du kommer forbi!

25. maj 2025 · Bæver nyt, Nyheder, Rover nyt, Senior nyt, Trops nyt, Ulve nyt · Skrevet af Mp

I går havde vi arbejdsdag ved spejderhuset, og det blev en dag fyldt med svingende pensler og praktiske opgaver, der skulle klares.

Hovedopgaven var at få malet spejderhuset, som længe havde trængt til en ny omgang maling. Vores håb var, at vi kunne nå at male den ene langside og begge gavle. Men som dagen skred frem, viste det sig, at vi kunne nå endnu mere. Vi fik malet HELE huset, og forsiden fik endda to lag maling og den havde virkelig også brug for det! Derudover nåede vi også at male gavlen på skuret, så det hele tager sig flot ud når man kommer forbi spejderhuset. (Se før og efter billede i bunden)

Men det stoppede ikke der.

Mens malerholdet svingede penslerne, blev der også knoklet andre steder. Brændeskuret blev ryddet op og der blev savet brænde så det er nemmere for børnene at tænde bål. Materialerummet i spejderhuset blev også ryddet op og sat i orden og et af patruljerummene fik en tiltrængt oprydning. Der blev lavet mad til os alle sammen og selvfølgelig ryddet op igen bagefter så der var nok at se til.

Men vi ville gerne have nået endnu mere, for vi vil gerne gøre spejderhuset til det bedste sted at være. Rammerne er vigtige for at børnene får de fedeste oplevelser, og for at det er nemt og sjovt at være leder i gruppen.

Så derfor håber vi at flere har lyst til at give en hånd med næste gang vi holder arbejdsdag. Vi hygger os sammen og får lavet en masse vigtige ting, som kommer os alle til gode!