Thyregod Spejderne

Thyregod Spejderne

Sammen rykker vi grænser

Verdens nordligste spejdercenter

27. juli 2023 · Nyheder, Rover nyt, Senior nyt, Trops nyt · Skrevet af lassethy

Troppen og Roverne rejste en uge på Úlfljótsvatn spejdercenter på Island for, at deltage i det internationale spejderarrangement Camp White Nights. På lejren deltog også spejdere fra Norge, Tyskland, England, USA, Skotland, Irland og sågar en anden dansk gruppe fra Skodborg.

De første par dage blev tilbragt på/omkring selve spejdercentret med aktiviteter som vandretur til toppen af Úlflfjótsvatnfjell, bueskydning, klatring, kajakroning på søen, et kig på spejdermuseum og en udflugt til et lille vandfald. Desuden blev der for mange af spejderne startet på den daglige tur i søen, for at kunne opnå mærket “Lejrbader”. … og nårh ja … så blev der også stiftet bekendtskab med de islanske fluer.

Den anden halvdel af lejren foregik udenfor spejdercentret, hvor spejderne startede med en guidet vandretur på Sólheimajokull gletsjer med issko og -økse. Herefter bød det på besøg til flere af de naturfænomener man ikke finder mange andre steder i verden, og slet ikke i Danmark. Spejderne besøgte nogle af Islands store vandfald, et gejser område og Þingvellir National Park.

Alle aktiviteter, lejrbål og spisning foregik med de andre internationale spejdere, hvor snakken ofte gik på specielle mærker, anderledes uniformer, hvordan man er spejder i et andet land og ikke mindst om andre spejdere egentlig ved hvad et snobrød er? Det kan vist med sikkerhed siges at alle, unge som ældre, blev bare lidt klogere på spejderverdenen udenfor danmark og vores egen lille gruppe, samtidig med at kunne vandre rundt i den fantastiske islandske natur. Succes!

Billeder fra turen kan findes både på vores facebookside samt her på hjemmesiden under “Billeder”.

Tags: , , , , , , , ,